Det er nu, vi skal skabe den nye verden!

Vil du være med?

Skal vi følges ad på hjertevejen?

Intentionen er at formidle og styrke kærlighedsenergien og at arbejde målrettet på at give jorden, planterne, dyrene og menneskene et større energetisk løft. Så vi kan skabe et samfund, hvor alle lever i fred med hinanden.

Vi vil styrke intuitionen og kontakten til den åndelige verden. Vi vil skifte focus fra Jeg til Vi og skabe et kraftcenter, hvor alle hjerters healende kraft forbindes.

Malet af Nanny Eyber

Det er nu, Vi skal give slip på alle tanker om fortiden og fremtiden og være til stede i nuet. Det er nu, vi skal finde ind til eget potentiale og give slip på, hvad andre synes er rigtigt/forkert.

Der sker mange katastrofer omkring os. Hos mange skaber det angst. Det er vigtigt at se gaver i enhver begivenhed, at se det som en udrensning, der transformerer gammel fastlåst energi til glæde og kærlighed.

Vi skal forenes i kærlighedens energi i hjertet, så ophører krig og ufred.

Det er ikke noget, nogen af os kan gøre alene. Vi må stå sammen og følge den lille stemme i vore hjerter. Det gør os stærke.

Enkeltpersoner og grupper fra hele landet og uden for landets grænser arbejder sammen, så hjerterne forbindes og energien hæves.

Når vi mediterer sammen, modtager vi hjertehealing og transformation af vore egne angstskabende blokeringer.

Når vi er til stede i hjertet i fællesskab, hæver vi energien til 5. dimension og den nye tidsalder er en realitet.