Latteryoga - Mandag den 23. okt. kl.19 - 21 Tuse Forsamlingshus.

Latteryogaen stammer fra Indien, hvor den indiske læge Madan Katari introducerede det i 1995. Katari erfarede gennem flere undersøgelser, at latteren havde en positiv effekt på patienterne og deres helbred.

 

I latteryogaen tager jeg udgangspunkt i Kataris øvelser. Det foregår i grupper med sjove latter-øvelser, som består af åndedrætsøvelser, afspændingsøvelser, strækøvelser og latter, som styrker og smidiggør vore muskler og organer. Latteren er en måde, hvor vi kan motionere vores organer.

 

Derefter vil der være latterlege, så vi også kommer i kontakt med vores indre barn, som vi ofte glemmer som voksne, og til sidst fri latter, som kommer fra hjertet og dybt fra vores indre.

 

Efter en latterevent har du fået brugt hele din krop, du har fået grinet godt og grundigt igennem, og kroppen er helt afslappet. Du vil kunne mærke glæden boble, og forhåbentlig får du nogle redskaber med, så du nemmere får smilet frem i din hverdag.

 

Efter Latteryogaen er du tættere på dit autentiske jeg.

 

Som afslutning vil jeg føre dig gennem en guidet sjælerejse, som er en indre rejse, hvor du vil få mulighed for, at komme ind i nogle dybere lag i dig selv; hvor du vil kunne få nogle svar, signaler og erkendelser. Ofte bruger vi hovedet så meget, at vi ikke opfanger og når at lytte til kroppens egne svar og signaler. Der er ikke nogen, der er bedre til at finde svarene end os selv, for vi er tættest på os selv.

 

Efter sjælerejsen tegner hver enkelt person sin oplevelse, og de der ønsker det, deler deres oplevelse og tegning med resten af deltagerne.

 

Lidt om mig selv. Jeg hedder Kirsten Espensen, og er uddannet sygeplejerske. Den røde tråd gennem mit liv har været mennesket. Med årene er det blevet mere og mere vigtigt for mig at arbejde ud fra hjertet, og have hjertet og hjerteenergien med i det jeg laver.

 

Jeg har beskæftiget mig med latter siden 2005, hvor jeg blev uddannet latterinstruktør og senere latterterapeut. Derudover har jeg læst åndsvidenskab, Martinus filosofi, NLP, sjælerejser, regressionsrejser, psykologi og pædagogik, coaching, Reikihealing og intuitiv hjertehealing.

 

Medbring gerne farver, underlag, pude og evt. tæppe.

 

Jeg glæder mig til nogle intense og glade timer sammen med jer.

 

Tilmelding kan ske til mig på mobil 22 35 34 14.

 

Kaffe & Kage 25 kr. Kirsten modtager gerne donationer for kurset.

 

 

Med lattermilde hilsner Kirsten Espensen