Kanalisering om 5G energi

Jeg har fået forespørgsler om 5G Energien. Flere er meget angste for, hvad det er og hvad der sker. Jeg er blevet opfordret til at sende mit svar mere bredt ud, som en hjælp til at give slip på angsten. 

5G Energi - kanaliseret fra ENHEDEN af Sophia

Jeg har fra min kanal fået oplyst, at der i øjeblikket strømmer ny energi ind over os, og at Danmark er førende med den nye energi. 

Der er altid to sider af et fremskridt. 5G stråler har et fantastisk udviklingspotentiale (og jeg tænker ikke på det tekniske). For dem der er indstillet på at hæve deres energi til nye højder er det en hjælp. 

Den anden side er mørk og dyster, fordi mennesket, der ikke er klar til en udvikling, ikke kan tåle det. De bliver måske syge. Vi andre bliver måske også syge eller får forskellige symptomer, der stammer fra vores fortid. Men når vi ved, at det er en meget dyb transformation, så ser det anderledes ud.

Altså, frygten er i virkeligheden den største fjende. Det ved mørkets kræfter. De ønsker ikke udvikling, men medvirker til at skabe frygt. Der er ikke så mange tilbage. Lyset har manifesteret sig for alvor i øjeblikket. Men de mørke, der er tilbage, sidder i magtfulde stillinger og kæmper med næb og klør. 

Det er ikke tilfældigt, at nogle forskere har fundet frem til 5G strålingen. De er guidet til det, som en hjælp til at få menneskene til at vågne op.

Det bedste man kan gøre som enkeltperson er at vælge indstilling til det der sker. Deri ligger det frie valg. Vores tanker og overbevisninger styrer vores liv.

Vi skal forbinde os med energien, ENHEDEN, i vores hjertechakra. Det vil vitalisere os og give os klarhed, måske i form af intuitive fornemmelser eller en indre stemme. Det vil være godt at meditere, evt. hjertemeditationen, som man kan lytte til på hjemmesiden: www.hjertets-visdom.dk 

Det er meningen, vi skal højne vores energi til 5. dimension. 

Økosystemet er som alt andet i oprør og underlagt forandringer. Men det går ikke i opløsning, tvært imod. Det er vigtigt at være meget selektive over for alt, hvad vi læser og hører. Mørkets kræfter bruger journalistikken til at sprede frygt og hindre menneskets udvikling. Så lyt til dit hjerte, ENHEDEN, om det er rigtigt for dig.

Der er visse insekter og andre dyr, der hører til i 3. dimension. Så de dør og følger ikke med i den gyldne tidsalder på jorden. Mennesker dør jo også i fx naturkatastrofer. Men de har viet deres liv til det, har selv valgt det inden fødslen. De hjælper jorden ved at medbringe meget af den mørke energi. De bliver modtaget med stor kærlighed på den anden side. Og så sætter det skub i deres egen udvikling. Det samme sker for dyrene, der dør.

Men så er der jo nogen af os, der skal blive på jorden og højne energien til de højere dimensioner. Vi har også selv valgt det. Men det kræver at vi rydder op i fortiden, forløser følelsesmæssige blokeringer, ændrer tankemønstre, lytter til hjertet (intuitionen) i stedet for til forstanden og har tillid til livet.

5G skulpturen/-englen er kanaliseret ned til Birgitte Lystlund. Under skabelsen af englen dukkede følgende salme op: Giv mig Gud en salmetunge.